About me

ABOUT ME

Ellen Ejdesgaard Kirk, 30 år.

Jeg er født og opvokset i Nord Sjælland nærmere betegnet Virum, sammen med min tvillingesøster og min 2 år ældre bror. Her har jeg gået i folkeskole og slået mine folder som spejder i FDF siden jeg var 6 år.

Fra jeg blev 18 har jeg fungeret som leder på utallige FDF camps, ture og arrangementer både i Danmark og i udlandet. Det har været utroligt lærerigt, at have ansvaret for børn og andre unge mennesker, lære dem en masse praktisk om overlevelse og bærdygtig kreativitet i naturen, men også om selvstændighed, selvtillid og socialt samvær. Det har givet mig en masse berigende og skønne oplevelser i tidens løb, og lært mig en masse om samarbejde, problemløsning, lederskab og at tænke kreativt og “ud af boxen”.

I sommeren 2017 arbejdede jeg på en ungdomslejr i Maine, USA i 2 måneder, hvorefter jeg rejse rundt med en veninde i store dele af USA bla. New York, Los Angeles, San Francisco, Yosemite, Nevada, Las Vegas m.m. Jeg elsker at rejse, få nye indtryk og inspiration og møde en masse nye mennesker og kulturer.

Ud over at være engageret i FDF og rejse en del, er jeg ud af en sejler familie med egen båd, så en stor del af min fritid går med aktive sejlsportsoplevelser på havet.

Da jeg elsker at rejse, få nye udfordringer og komme lidt ud af min comfort zone, da det er der, jeg oplever, at man udvikler sig mest, valgte jeg at tage min grafiske uddannelse via Middlesex University i London på Marbella Design Academy i Spanien. Det var en spændende tid og meget lærerigt at skulle udvikle designprojekter sammen med mennesker fra store dele af verden, som alle kom med hver deres baggrund og kultur og dermed inspiration og unikke kreative stil. Det kom der mange spændende design projekter ud af.

Jeg er en super positiv og livsglad pige og meget nem at samarbejde med, jeg er lidt af en perfektionist med et godt øje for detaljen, du vil opleve at jeg er meget lyttende, kreativ, analyserende og har et rigtigt godt overblik.

Kontakt mig endelig, hvis du har både større og mindre grafiske opgaver, du har brug for at få designet eller billede behandlingsopgaver, rentegning eller video redigering, jeg er åben for det meste.

Kontakt mig her ellenejdekirk@gmail.com eller ring til mig på +45 31343670.

%d bloggers like this: